|
Hvis du leder efter et sted at tage på rideferie, er Vinkærgård en oplagt mulighed. Der er altid et bredt og varieret udvalg af heste som gør det muligt at finde en hest der passer godt til dine ønsker og behov og stedes placering i hjertet af Djursland med de smukke Mols bjerge i baghaven, gør det til alle tiders udgangspunkt for turridning. Vinkærgård ligger i et meget bakket skovområde, tæt på Mols bjerge. Der er mange muligheder for spændende rideture af forskellig længde og sværhedsgrad i områderne omkring Vinkærgård og i Mols bjerge. Der er fredelige ridt igennem fyrreskovene og ture til Ebeltoft vig kun tre kilometer fra Vinkærgård, hvor du om sommeren kan komme ud og bade sammen med hestene. Der er ture op i Mols bjerge, hvor du kan øve dig i at ride opad og nedad og endelig er der smukke aftenture med udsigt til solnedgang over Kalø vig og hjem igen gennem skovene i tusmørket. På længere ture holdes der ofte et hvil, hvor frokost eller kaffe bringes ud fra Vinkærgård og nydes i det fri, mens hestene græsser.
Klik her for at hente vores bestillings-folder


 |